I alt er tre ud af fire af kædens restauranter nu taget under konkursbehandling.
Konkurserne fremgår af notater i Statstidende. Det viser, at der indtil videre er tale om tre af Restaurant Ildens i alt fire afdelinger. De tre konkursramte restauranter er på H.C. Andersens Boulevard i København, Fisketorvet i Odense samt Algade i Roskilde.
Restaurant Ilden har en restaurant tilbage, og det er i Næstved. Det ser umiddelbart ud til, at den afdeling fortsætter i første omgange.
Det kommer måske som en overraskelse, at Restaurant Ilden skulle rammes af konkurser, da de har haft millionoverskud i en årrække. På restauranternes offentlige kanaler, står der intet om konkurserne.
Plagiat på Flammen
Restaurant Ilden har tidligere været anklaget for at have plagieret Restaurant Flammen. De to kæder har i en årrække været i åben krig, fordi Flammen mener, at Restaurant Ilden har kopieret Flammens koncept én til én. Både med hele buffet-konceptet, men også med navnet, som er et tæt afledet navn på Flammen.
I foråret 2019 brød krigen ud i lys lue, da familien Sunddal, der står bag Flammen, gik til medierne med deres anklager.
Buffetkrigen fortsætter efter krisen
Siden Flammen fik stor succes med sit buffet-koncept, har flere restauranter gået i samme spor. Derfor har næsten alle byer af en vis størrelse fået en eller flere muligheder for buffetmad. Krigen om kunderne fortsætter utvivlsomt efter krisen, men det er ikke sikkert at alle består.