En episode blandt eleverne i 6. klasse har skabt stor røre blandt børnenes forældre. Nu er klasselæreren sendt hjem.
En kvindelig klasselærer for 6. klasse på Lille Næstved Skoles afdeling i Karrebæk er onsdag omgående blevet fritaget for undervisning af klassen. Indtil videre på ubestemt tid.
Årsagen er, at læreren i starten af september filmede to elever, der tungedekyssede, hvorefter resten af klassen dannede en rundkreds og kyssede hinanden. Ifølge læreren var dette en øvelse, der skulle opbygge tillid eleverne imellem. Epsioden har dog skabt stor røre blandt elevernes forældre, ligesom flere forældre har ønsket, at klasselæreren skulle skiftes ud.
Det fortæller SN.dk
Mediet har ligeledes talt med skoleleder Torben Møller Nielsen fra Lille Næstved Skole, som i lørdags forklarede mediet, at han ikke havde tænkt sig at opfylde forældrenes ønske og flytte læreren. Onsdag kan man dog læse på klassens side på Aula, at læreren er fritaget for undervisning i klassen på ubestemt tid.