Politiet leder efter ejerne til en hel række tyvekoster.
Politiet har fanget en tyv på fersk gerning. Han havde bilen fuld af tyvekoster fra en række indbrud, der blev begået i biler i Næstvedområdet natten til den 28. oktober.
Nogle tyvekoster kom hurtigt retur til deres ejere, men politiet har stadig lidt tilbage. Ved du, hvem tingene tilhører?
Så hvis du har haft ubudne gæster i din bil netop den nat og genkender noget på nogle af billederne, er du velkommen til at kontakte Sydsjælland- og Lolland Falsters Politi på e-mail: KJO040@politi.dk eller pr. telefon: 41 33 15 35 (alle hverdage mellem kl. 9-11).
Husk: Inden tingene skal udleveres, skal man dokumentere, at man er den retmæssige ejermand. Det kan fx være med en kvittering, et foto eller en tidligere anmeldelse til politiet.